32 hold · 2 spillere pr. hold
Tietgen Dye Tournament 2026
Årets største turneringsevent - Find din makker - Dress up - Dye up
Se reglernePraktisk
Det du skal vide
Dresscode
Vær kreative — dress up med din makker, så man kan se hvilket hold I er
Format
32 hold á 2 spillere
Double elimination — 62 kampe
Tilmeldingsfrist
TILMELDING LUKKET
Regler
Sådan spiller vi
- Holdene. Et hold består af 2 spillere, og der er plads til 32 hold.
- Turneringsform. Double elimination: I ryger først ud efter to nederlag, så alle hold er garanteret mindst to kampe. Taber I en kamp, fortsætter I i taberrækken og kan stadig spille jer hele vejen til finalen. I alt 62 kampe.
- Kampene. Der spilles på 8 borde, og en kamp tager ca. 20 minutter. Turneringen kører med løbende start — I får en notifikation på Tietmo, og bliver overhøjtaleren også kaldt til et bord så snart jeres næste modstander er fundet, så bliv i nærheden. En kamp spilles til 10 point. Første hold til 10 har vundet — der er intet krav om at vinde med to points forspring, KUN i finalen. I kan ikke vinde en kamp på en FIFA.
- Drukregler. Når modstanderne når 5 point, skal man bunde sin øl — den man har stående i kruset — og fylde op igen. Taber man kampen, bunder man også sit krus.
- Udstyr. Vi anbefaler at medbringe en ramme pr hold som minimum.
Spillets regler
Vi spiller efter de officielle tietgen beer die-regler. Er I i tvivl om en situation, gælder listen her.
Første kast
En spiller slår terningen, og det andet hold kalder høj eller lav. 4, 5 og 6 er høj; 1, 2 og 3 er lav. Kalder de rigtigt, starter de med at kaste. Rammes en 5'er skal man bunde en øl. Det andet hold kaster herefter et "gentleman-kast" for også at tage chancen for at ramme en 5'er.
Sådan scorer man
Terningen skal kastes over den aftalte højde og ramme et vilkårligt sted på modstandernes bordhalvdel. Bliver den ikke grebet efter opspringet, er det et point.
Gribning
For at forhindre et point skal forsvareren gribe terningen med én hånd, før den rammer jorden. Bruges begge hænder, er det point til det kastende hold.
Højde
Kastes terningen for lavt, kan ét medlem af det forsvarende hold kalde højde. Det er normalt en tydelig dom, og det forsvarende holds beslutning er endelig. Hvis der er unenighed kan det forsvarende hold også altid vælge at give et omkast istedet.
Død terning
Lander terningen på kasterens egen halvdel eller på midterlinjen, er den død og går videre til modstanderne. Er I uenige om, hvor den landede, kastes der om.
Forsvaret slår terningen op på bordet igen
Lander terningen på kasterens egen halvdel og så ned på jorden, får angrebsholdet point. Slår man den op på bordet hvor den bliver liggende, er der omkast.
Fanget terning
Stoppes terningens bevægelse ved at presse den mod kroppen, et møbel eller noget andet, er det point til det kastende hold.
Greb hen over bordet
Man må ikke gribe terningen hen over bordet. Gør man det, får modstanderholdet et point. Hvis man laver et lortekast der har retning mod egen banehalvdel må man heller ikke gribe eller slå den væk, da der er chance for at sinke sig selv. Gøres dette får det forsvarende hold 1 point.
Ram på kruset — 2 point
Rammer terningen først modstanderens banehalvdel og så modstandernes krus uden at gå i — altså ikke en sink — og ender den på jorden uden at blive grebet, er det 2 point. Der gives ingen point for at ramme sit eget holds krus Rammer man kruset og terningen bliver på bordet - INGEN point.
Sink — 2 point
Terningen i modstandernes krus giver 2 point, og forsvarerne skal drikke ud og fylde op uanset stillingen. Det tæller både på direkte skud og på opspring fra bordet. Ender terningen i kruset efter et forsøg på FIFA fra forsvaret, tæller det som en sink til det kastende hold — ikke som selvmål. Rammer angrebet sin egen side, hvorefter terningen hopper ned i modstanderens kop, skal der bundes men der er ikke point. Kaldes der lav, og terningen ryger ned i modstanderens krus, skal der ikke drikkes ud og der er ingen point heller.
5-ere
Lander terningen på en 5-er — eller bliver den lagt på en 5-er — skal det hold der kastede eller lagde den, bunde minen i midten.
FIFA
Et kast der helt misser bordet, må sparkes op af en forsvarsspiller og gribes af makkeren. Lykkes det, får forsvaret 1 point, men næste gang de laver fifa skal der nu +1 jonglering på. Dette øges med +1 hver gang en fifa lykkedes. Knæ og lår tæller ikke. Man må ikke gribe sin egen FIFA; det skal makkeren.
- Lander på forsvarernes bord og falder af uden greb: 1 point til det kastende hold.
- Rammer forsvarernes krus og derefter jorden: 2 point.
- Lander i forsvarernes krus: tæller som sink — 2 point. Drik ud og fyld op.
- Rammer det kastende holds eget bord eller krus: ingen point - men der skal bundes hvis der blir sænket.
Gentagende uenigheder
Hvis man har gentagende uenigheder kan man tilkalde en hjælpedommer.
Spørgsmål? Skriv til tietmoapp@gmail.com.